
De nybagte danske europamestre Mads Ebler, Søren Tønder, Chris Keene, Niels Kinch og Frederik Sparvath, fortsatte succesen fra EM med at vinde wildcartet ved Danish Open Qualifier stævnet i Middelfart i weekenden 29.-30. maj.
Det var dog ikke mr. hvem som helst de var oppe imod, da de sidste fire års europamestre deltog i stævnet. Peter Wibroe fra Danmark (22) vandt i 2007. Evgeniy Neugodnikov fra Rusland (12) vandt i 2008. Johnie Berntsson fra Sverige (11) vandt i 2009. I øvrigt ligger 8 ud af de 10 deltagende mandskaber blandt de (65) på verdensranglisten.
Team Ebler (16) tabte kun en sejlads inden de i finalen mødte Rasmus Viltoft fra Danmark (65), som de besejrede med 2-0. Nummer tre blev Johnie Berntsson (11) og fire blev Ruben Corbett (53) fra New Zealand.
Danish Open på Bornholm er et grade 1 stævne, men også et World Tour stævne, som kan sidestilles med formel 1 grandprix serien. På Bornholm får de godt noget at se til idet nr. 1-2-3-4-8-9-10-53 og 59 på verdensranglisten stiller op, samt sidste års vinder Jes Gram Hansen fra Danmark (73). De fleste af skipperne sejlede i den forrige Americas Cup, men sejler nu i erstatningen for denne (Luis Vitton Cup) i de gamle AC. både. Otte af deltagerne sejler fast i World Touren, men alt kan lykkedes med lidt held og vilje.
I ønskes i hvert fald held og lykke derovre.
Lars ”Lange” Christensen.
Kapsejladschef.
Sejlklubben Neptun Vejle.