Windsurfing
  Kalender
SNV Kalender
  Ungdomsvenlig klub
Ungdomsvenlig
  Nye visioner
Nye visioner
  Oxbridge on Vejle fjord
Oxbridge on Vejle fjord
  Windsurfing Udskriv   

Sommerhilsen fra SNV Surfer Katrine Jensen

Verdensstjerne i Kerteminde …og 2 danskere!!

Bettina og jeg har netop været i Kerteminde til en uges rigtig god træning. VM bliver afholdt i Kerteminde i begyndelsen af september, så derfor nyder vi godt af alle de RS:X surfere som kigger forbi Danmark for at prøve farvandet af.

Vi havde valgt at gentage succesen fra sidste år, så efter Holland tog vi en håndfuld windsurfere med til Kerteminde, til lidt træning. Vi boede på strandhotellet Pax, som er en række feriehuse helt ned til vandet, syd for havnen. Dermed havde vi optimale træningsbetingelser med kun 10m fra sengen til vandet. Vi boede og trænede med en canadisk, finsk og mexicansk surfer. Samme gruppe som vi trænede med i Mexico denne vinter. Derudover var der surfere fra Tyskland og Hongkong. Træningen var delt op, så formiddagen bliv brugt på teknik træning i mindre grupper, og om eftermiddagen sejlede vi alle race. Vi havde 6 rigtig gode dage på vandet i alt fra sol til skybrud, og havblik til blæsevejr. Udlændingene var rigtigt begejstret for både byen og vandet, og vi nåede også forbi en lokal restaurant for at spise æggekage og smørstegt rødspættefilet med nye kartofler, mere dansk bliver det vel næppe.

 
Uvant for os danskere var det dog den enorme interesse fra lokalpressen på Fyn. Kerteminde er vist ikke vandt til at blive indtaget af windsurfere, så vi blev dagligt besøgt af journalister fra både radio, TV og avis. Sjovest var det at have TV2 Fyn med på vandet i skybrud og 25mm dagsregn. De stakkels journalister mødte op i fine sko og habitjakke, kameramanden følte sig dog noget oven på efter at have valg gummistøvler som fod tøj, ikke at det hjælper meget når vandet kommer ned fra oven. Så efter et par timer på vandet tog de tilbage til havnen en anelse slukøret og med klaprende tænder.
 
Artiklen fra Fyens Stiftstidende kan ses på følgende link: http://www.fyens.dk/article/1618406:Kerteminde--Kvindelig-surfer-elite-slutter-traeningslejr-i-dag

Inden VM har vi yderligere 3 træningslejre i Kerteminde, og nyder godt af, at de andre kommer til os denne gang.

Næste stop er EM i Polen i begyndelsen af juli.
/Katrine
 
 

Skrevet af d. 29-06-2010 og tilføjet til Windsurfing.

« Gå tilbage
  Dagens vejr fra DMI
Se vejret
  Cockpittet
Cockpittet
  Sponsorer








  Vejle Lystbådehavn
Vejle Lystbådehavn
  MRD Matchrace
Matchrace